Suzukimetoden
- Shinichi Suzuki
- Små børn kan lære et helt sprog
- Modersmålsmetoden
- Et liv med musik
- Opbakning fra forældrene
- Det positives kraft
- En ting af gangen
- Lær at spille på gamle stykker
- Undervisningens bestanddele
Suzukimetoden blev udviklet af Dr. Shinichi Suzuki. Suzuki voksede op på sin fars violinfabrik i Nagoya og lærte sig selv at spille violin. På opfordring af Marquis Tokugawa tog han til Tokyo for at studere violin. I 1920'erne tog Marquisen ham med til Tyskland. Her studerede Suzuki i 8 år og mødte også sin fremtidige kone, Waltraut Prange.
Suzuki var den første japanske koncertviolinist, og han dannede sammen med sine brødre Suzuki-familiens Strygekvartet, da han kom tilbage fra Tyskland. De turnerede rundt i landet indtil depressionen. Suzuki blev udnævnt til lærer ved den Kejserlige Musikskole og Kunitachi Musikskolen i Tokyo. Det var i disse år, han udviklede sin metode til undervisning af små børn i violinspil..
Under 2. verdenskrig lavede han pontonner til flyvemaskiner på sin fars fabrik. Efter krigen blev han opfordret til at komme til Matsumoto for at hjælpe med at starte en musikskole. Han brugte resten af sin karriere på udviklingen af undervisning af små børn.
I 1964 tog den første gruppe af unge japanske violinister til USA for at optræde, amerikanerne var begejstrede og der er i dag over 8000 suzukipædagoger med over 200.000 elever i mere end 40 lande.
Suzuki døde d. 17. januar 1998 - 99 år gammel.
Små børn kan lære et helt sprog
Da Suzuki første gang blev bedt om at undervise en lille dreng på 4 år i violinspil, tænkte han meget over, hvordan man kunne undervise så lille et barn.
Han kom til at tænke på børnene i Tyskland. De talte i en alder af 3 år flydende tysk, hvorimod han, selv efter flere år, stadig talte dårligt tysk med begrænset ordforråd. Der måtte altså ligge en meget effektiv indlæringsmetode til grund for tilegnelsen af modersmålet.Små børn ikke alene talte sproget, men havde også fået fat i de små detaljer som udgør dialekten. Børn i København og børn i Århus taler ikke på samme måde, selvom de taler det samme sprog. Hvis en voksen studerer et sprog, vil han være meget længere tid om at nå det samme niveau og de små nuancer i sproget vil meget sjældent komme med. Små børn må altså have et utroligt potentiale for indlæring.
Suzuki gav sig til at tænke over hvordan et barn lærer at tale, og hvordan principperne kunne overføres til undervisning i musik.
Der bliver talt til barnet, lige fra det bliver født. Det er altså omgivet af sproget. Barnet begynder at efterligne de lyde, det hører. De første ord er de ord, der er knyttet til tryghed - mad, mor o.s.v. Til at begynde med ligner ordene ikke særlig meget, og det er kun forældrene, der kan forstå dem. Men barnet forsætter vedholdende med at forbedre på ordene, så det bliver bedre og bedre.
Det tager lang tid før det første ord kommer, det næste går hurtigere, så hurtigere og hurtigere. Til sidst går det så hurtigt, at man ikke længere kan følge med i det. Efterhånden som barnet lærer nye ord, glemmer det ikke de gamle, men fortsætter derimod med at "øve" på dem og forbedrer "kvaliteten" af dem.
Barnet har lært et helt sprog uden at kunne læse et bogstav og kende til grammatik.
Hvis man vil overføre disse principper til musikundervisning betyder det altså:
- tidlig start. Jo yngre de er når de starter, des mere åbne er de for indlæring, og det de lærer bliver mere naturligt for dem. Derfor er det bedst at starte så snart, det er fysisk muligt for dem.
- barnet skal omgives af musik, høre den musik det skal spille, så meget som muligt- så tidligt som muligt. Dette klares gennem CD'er og bånd. Jo bedre børnene kender musikken, des hurtigere går indlæringen - ligesom jo mere man taler til et barn, des hurtigere lærer det at tale. Desuden finder et barn glæde ved at høre en kendt melodi.
- 5 - - undervisningen skal foregå i en tryg atmosfære ved hjælp af opmuntringer, lege og ros, fremfor kritik og pression.
- indstudering af nye stykker foregår samtidig med forbedring af gamle. Repertoiret udvides og forbedres vedvarende. I traditionel undervisning går man normalt videre til næste stykke og glemmer det gamle.
- indstuderingen foregår uden noder og teori. Øvelser pakkes ind som lege.
- der skal være kvalitet i det de hører og i øvningen. Et barn kan nemlig ligeså godt lære at synge falsk som at synge rent.
Efter at have gjort sig disse overvejelser gik Suzuki i gang med at lave sin undervisningsmetode som han selv kaldte for modersmålsmetoden.
Suzukis mål med sin undervisning var ikke at skabe "vidunderbørn", men at give børnene noget, de kunne bruge i deres liv, være medvirkende til at de blev hele velfungerende mennesker. Alle delene i suzukimetoden spiller en rolle i denne sammenhæng.
Musikkens rolle i vores liv bliver ofte undervurderet. Musik påvirker os utroligt meget. Musik kan gøre os opstemte, glade, eftertænksomme. Musikken kan berolige os, men også gøre os energiske. Nu om dage bruges musikken meget til at manipulere med os, få os i bestemte stemninger. Muzakken vi hører i supermarkedet er ikke tilfældig musik, men specialfremstillet musik, der skal gøre købelystne. Tænk også på filmmusikkens betydning.
Musikken påvirker os altså, og musikundervisningen kan influere på børnenes liv, derfor er udvælgelsen af undervisningsmaterialet vigtigt. Børnenes verden er enkel, komplicerede ting kan virke forvirrende og negativt. Suzuki udvalgte derfor med omhu stykker, der var enkle i såvel struktur som harmonisering. Suzukimetodens repertoire består derfor hovedsagelig af børnesange, folkeviser og barokmusik.Kvalitet fremfor kvantitet
Suzukimetodens repertoire er meget koncentreret, forstået på den måde at der gennem materialet er en hurtig progression. Dette skyldes at man jo aldrig bliver færdig med et stykke, man forbedrer jo hele tiden. Det vil sige, at man kun behøver et stykke for hvert trin, hvor man i traditionelle metoder behøvede flere sange for at beherske den nye teknik.
Til gengæld kræver det også en grundig analyse af den naturlige udvikling af teknik og musik. Det kræver også at læreren har sat sig grundigt ind i materialet og sørger for, at barnet hele tiden har lært det de skal i de enkelte stykker og derfor har de nødvendige forudsætninger for den fortsatte udvikling.
Det er altså meget vigtigere at grundig med de enkelte stykker end at lære en masse stykker så hurtigt som muligt.
For at undervisningen af så små børn (helt ned til 3- 4 års alderen) skal lykkes er det vigtigt at inddrage forældrene. Forældrene skal øve med børnene derhjemme, de skal huske hvad børnene fik for og hvordan de skulle arbejde med stykkerne og teknikken. Det er derfor vigtigt at forældrene deltager i såvel solotimerne som fællesaktiviteterne.
Læreren skal sørge for at forældrene ved præcist, hvad de skal arbejde med derhjemme. Og forældrene skal lave gode notater (Det er en god idé at have en fast lektiebog). Det er desuden vigtigt, at forældrene spørger læreren, hvis der er noget, de er i tvivl om eller usikre på.
Læreren har også til opgave at hjælpe forælderen med at skabe gode rammer om øvningen, så barnet får mest muligt ud af undervisningen.
Det er vigtigt at skabe en rar og tryg atmosfære om øvningen, så barnet får lyst til at øve sig og præstere sit bedste. Det gælder om at give barnet en række sejre fremfor nederlag.
- 7 - Hvis man hele tiden kritiserer barnet, bliver han ked af det og føler, at han ikke duer til noget. Når han forsøger at gøre noget, vil han i baghovedet have tanken, at han nok ikke kan finde ud af det, og at det nok vil mislykkes, hvilket det så også gør. Barnet har nu fået endnu et nederlag, barnets selvværd er faldet. Og man er kommet ind i en negativ spiral, der vil ende med at barnet stopper med at gå til spil.
Hvis man derimod hele tiden prøver at finde noget, der kan roses (og der er altid et eller andet) har man givet barnet en lille sejr, og man kan hjælpe barnet med at finde noget, der kan gøres endnu bedre (kun noget man er 100 % sikker på, at barnet kan gøre), barnet forsøger og har fået endnu en lille sejr.
Leg er også med til at skabe en god øveatmosfære. Pak øvelserne ind som lege, lav sjov med at spille rigtigt og forkert, lad børnene lære jer at spille...
Når man øver er det vigtigt at nøjes med en ting af gangen. Når denne ene ting har den fulde opmærksomhed øger det sandsynligheden betragteligt for at det lykkes.
En anden vigtig tin som forældrene skal være meget opmærksomme på i øvningen med børnene er deres koncentration. Jo yngre barnet er, des kortere tid kan det koncentrere sig af gangen. Det er derfor vigtigt gennem hele øvningen at skifte konstant mellem de forskellige elementer og stykker. Vær meget opmærksom på børnenes øjne, de fortæller utrolig meget om koncentrationen.
Det kan godt være, at man ikke når at blive færdig med en ting, som man er sikker på at barnet ville have kunnet, hvis han bare ville koncentrere sig og prøve en gang til. Men sådan fungerer det ikke med børn. Når deres koncentration om et emne er opbrugt er den opbrugt, og hvis man insisterer vil det mislykkes, og man har givet barnet et nederlag. Så er det bedre at gemme det sidste arbejde til senere i øvningen eller næste dag.
I begyndelsen er barnets øvetid ret kort 5- 10 min. af gangen er nok, man kan evt. øve flere gange om dagen. Øvetiden øges gradvist og umærkeligt efterhånden som barnet får trænet sin koncentrationsevne, bliver ældre og dygtigere.
- 8 - Nøgleord til øvningen: Positiv, leg, ros, sejre, en ting af gangen, øv i blokke, hellere kort god og koncentreret øvning en lang dårlig øvning.
Lær at spille på gamle stykker
Øvningen bør inddeles i 3 dele.
- Først og fremmest skal man øve gamle stykker. Man lærer at spille på de gamle stykker, da man jo her har et overskud, så man kan koncentrere sig om de detaljer der virkelig betyder noget for ens spil; klang, musikalsk udtryk, holdning, frihed i spillet. Man skal konstant forbedre de gamle stykker, dette vil give en solid basis for alle de nye ting man skal lære. På de gamle stykker kan man virkelig koncentrere sig om at få det til at lyde godt, hvorimod man i de nye stykker knap nok opdager at man spiller falsk og hakkende, fordi man har så travlt med at spille de rigtige toner.
- For det andet skal man øve det stykke, som man er i gang med at lære. Her er det vigtigt at få alle tonerne, nuancer og strøg rigtig med det samme. Det gøres lettest ved at øve tilstrækkeligt små bidder så langsomt så man er sikker på, at alt bliver rigtigt med det samme. Herefter gøres bidderne større og tempoet øges, men ikke hurtigere end man er sikker på at gøre det rigtigt.
- Den tredje del af øvningen er forberedelsen af kommende stykker og teknikker. Denne del vil for det meste bestå af små øvelser eller lege som læreren viser. Det kan også være, at man skal spille et gammelt stykke på en ny måde. Det er vigtigt at følge lærerens anvisningen, da man så kan undgå de største vanskeligheder med indøvning af de svære steder og nye teknikker. Du vil på denne måde kunne alle de nye ting og svære steder, inden du skal lære stykket, hvor de optræder, så stykket vil ikke virke svært.
Når man øver bør man hele tiden tænke på kvaliteten. Hellere øve lidt men godt end meget men skidt.
Undervisningen efter Suzukimetoden består af flere dele, som har forskellige funktioner og supplerer hinanden. Tilsammen udgør de et hele. De forskellige dele sigter på at udvikle forskellige dele i barnets spil og personlighed. Ingen af delene kan undværes. De er alle lige vigtige.
Sololektionerne
Her koncentrerer undervisningen sig om den enkelte. Man arbejde koncentreret med den enkelte elev og hans spil. Man hjælper ham videre i sit individuelle spil i hans eget tempo. Der er trygt og rart, og man kan uden problemer arbejde med de vanskelige ting. Det er også her man opbygger samarbejdet med forældrene og et personligt forhold til barnet. I enetimerne kan man arbejde med barnets koncentrationsevne, klang, holdning o.s.v. Det er også her eleverne lærer nye stykker og teknikker.
Fællestimerne
Fællestimerne foregår på hold sammen med elever på nogenlunde samme niveau. Her lærer man at spille sammen i en gruppe. Børnene lærer at fungere i en gruppe. De lærer både at indordne sig i gruppen og at lede gruppen. Nogle af de musikalske elementer er meget lettere at øve i gruppe og vil være meget tydeligere, så derfor øves de hovedsageligt i fællestimerne. Eleverne kommer både til at skulle efterligne og demonstrere for andre elever. For at hjælpe børnene med at koncentrere sig i en hel time, er det vigtigt at forældrene viser interesse og deltagelse i fællestimen. Det er altså et forkert signal at sende til børnene, hvis man sidder og småsludrer eller spiller skak med de andre forældre. Fællestimerne er desuden en vigtig kilde til børnenes inspiration.
Huskoncerterne
Huskoncerterne er små, interne, hyggelige koncerter, hvor alle kan optræde uanset niveau. Det er vigtigt, at børnene på et tidligt tidspunkt bliver stolte af det, de kan og lærer at turde stille sig frem og vise, hvad de duer til. Derfor vil de allerede efter få måneders spil få deres debut. Til huskoncerterne er alle lige vigtige. Det er lige imponerende at høre en på 4 år spille en sang med en tone i, som når en 13 årig spiller Mozart violinkoncert. De fortjener den samme opmærksomhed og bifald. Uanset hvordan børnene spillede skal de have ros. Der er ikke noget mere ødelæggende end bemærkninger som: - Det kunne du have gjort meget bedre! - Hvad gik der galt! - Det lød meget bedre derhjemme!
Find altid noget at rose - barnet har gjort sit bedste og er selv sin værste kritikker.
Når barnet bliver ældre og klar til en større udfordring vil det deltage i musikskolens elevkoncerter som supplement til huskoncerterne.
Forældrefællestimerne
Her vil de nye forældre lære at blive gode "Suzuki-forældre". De vil få lidt at vide om metoden, få lidt hjælp til at få øvningen godt i gang derhjemme, få et lille indblik i den grundlæggende teknik, de hyppigste problemer og mulige løsninger. Der vil også blive spillet på børnenes instrumenter i disse timer.
Workshops, suzukidage, koncerter, udveksling m.m.
Alle de mange aktiviteter der er i undervisning er med til at give børnene ny inspiration og noget at øve henimod. Det er metodens fodboldkampe. Det er meget godt at komme til træningen, men hvis man aldrig kommer med til en kamp kan det godt ende med at blive lidt trivielt.